OnFilm > Nyhed > Lone Scherfig & Kathryn Bigelow - To kvinders kærlighed til filmkunsten!


	Kilde: Wikipedia - Foto af Lone Scherfig

Kvinder bag kameraet
Film praler af at være den yngste kunst - det forklarer måske filmverdens florerende, urealistiske klyngen sig til ungdommen og det rynkefri udtryksbillede. Eftersom film ikke tæller mange år, er det måske nærliggende at forudsætte, at det begrænsede tidsaspekt også er medvirkende til, at endnu ingen kvindelig filminstruktør kan betragtes som en skelsættende kolos i stiletter i sammenligning med de kolos, der fortrinsvis begår sig i flade mandesko. At kvinder kan konkurrere med mænd bag kameraet - det har de bevist.

Kvalitetsinstruktører som Sofia Coppola, Jane Campion og Sally Potter har markeret sig på den internationale scene, mens nationale talenter som Susanne Bier og Paprika Steen har sat aftryk i den danske filmverden. To kvinder gør sig i disse dage ekstra bemærket - de har begge passeret de halvtreds, har skabt mini-mesterværker og er i år nomineret til en Oscar. Mød amerikaneren Kathryn Bigelow og danskeren Lone Scherfig.

Lone længe leve
Ifølge Danmarks statistik er der næsten 30000 kvinder med navnet Lone i Danmark. Kun én af disse kvinder er for nyligt blevet nomineret til filmkunstens mest prestigefyldte pris, den gyldne herre kaldet Oscar. Hendes havn er Lone Scherfig. Som datter af direktør Ole Scherfig og forstander Lise Scherfig ville en slentretur i forældrenes borgerlige fodspor have været det sikre, forventede valg. Men Lone var ingen medfølger. Hun var skaber. Verden var stor og et stort spørgsmålstegn, og dét at afstikke en lige kurs her i livet var som at give efter og sælge ud. Film viste sig at være et domæne, som ikke alene opfordrede, men begunstigede den ulige vej - anderledes tænkning. For et åbent, søgende sind var denne invitation ideel.

Efter at have læst filmvidenskab på Sorbonne i 1976, afsluttede hun også instruktørlinien på Den Danske Filmskole i 1984 med filmen Den onde cirkel. Det var dog ingen ond cirkel, men snarere en succesfuld spiral, som Lones liv nu tog fat på.

Film, der fænger
Hvis der er én dansk filminstruktør, som elsker at tage luften ud af livets højtidelighed, må det være Lone Scherfig. Hendes primære tematiske taktslag ekkoer livets daglige rytme, som i det små søger at afspejle tilværelsens store, elementære diskussioner. Problemstillinger som at finde sig selv og realisere sit potentiale, gebærde sig i en uforstående verden og konfrontere sin egen fremmedgørelse, samt ikke mindst turde livet, sig selv og hinanden, er gennemgående problematikker, som hun tager op og behandler på en usædvanlig og vedkommende måde uden at tabe det folkelige element af syne.

Italiensk for begyndere (2000), som vandt sølvbjørnen i Berlin i 2001, blev hendes kommercielle gennembrud samt anmelderroste succesbarn. Siden da har hun med film som Wilbur begår selvmord (2002) og Hjemve (2007) cementeret sin status som en eksperimenterende, indsigtsfuld instruktør, som behersker det næsten umulige - at kombinere dybereborende historier med folkelig appeal.

Kathryn kan, tør og vil
Navnet Kathryn er det 125. mest populære navn i USA. For tiden er der kun én Kathryn, som på filmfronten skiller sig ud på bemærkelsesværdig vis. Hun hedder Kathryn Bigelow. Mange kender hende som kvinden, der var gift med James Cameron i to år. Nogen husker hende fra den sanselige gyser Near Dark (1987), andre forbinder hende måske med en af Patrick Swayzes mere hæderlige filmbidrag, Point Break (1991), mens de fleste nok slet ikke har hørt hendes navn. Det ville være en skam, for Kathryn Bigelow er ikke alene noget så sjældent som en succesfuld kvindelig filminstruktør, men også en dame, som vover at optræde i en genrekategori, der hyppigt bliver associeret med det mandlige segment - nemlig gyser/thriller/actiongenren. Selv har hun udtalt, at : "I've spent a fair amount of time thinking about what my aptitude is, and I really think it's to explore and push the medium. It's not about breaking gender roles or genre traditions". Måske det er formlen for hendes fremgang, for i stedet for at fokusere på kønsrelaterede afgrænsninger og fastsatte stereotyper, vender hun blikket mod personlige styrkesider og selvskabte muligheder. Og dem er der mange af.

Film, der fanger
I modsætning til Lone Scherfigs tematisk og teknisk set jordnære stil, er Kathryn Bigelow en mere bombastisk og eksplosiv instruktør - bogstaveligt talt. Hurtigt tempo, pirrende spænding og en narrativ opbygning, der tilgodeser tilbagevendende adrenalinkick, karakteriserer meget af Bigelows filmgods. Det mest afsøgte temaområde i hendes film synes at være modstillingsforholdet mellem det kollektive og det individuelle. Mennesket er i centrum, men er kun interessant i samspil med andre. Det er vekselvirkningen mellem individet og omverdenen, der skaber den meget prangende dynamik og vitalitet, som er så fremherskende i hendes film.

Signifikante afstikkere i hendes produktion er Strange Days (1995), som i øvrigt blev skrevet og produceret af hendes daværende mand, den allestedsnærværende James Cameron, og hendes seneste, Oscarnominerede film, The Hurt Locker (2008). De manifesterer begge en mere følsom, tankevækkende og humanistisk tilgang, der ophøjer det menneskelige uden at negligere det tekniske.

Af: Ana Janic, OnFilm.dk