|
|
|
|
Hvad sker der, når far "Almindelig" mister sin datter "Hemmelighedsfuld"? Så nærmer man sig Edge of Darkness alias mørkets rand i mere end én forstand.
|
|
|
|
|
|
|
|
|
Instruktør
|
|
|
Martin Campbell
|
|
|
Skuespillere
|
|
Mel Gibson
Danny Huston
Ray Winstone
Caterina Scorsone
Shawn Roberts
Peter Hermann
Denis O'Hare
Bojana Novakovic
Jay O. Sanders
Gbenga Akinnagbe
Frank Grillo
Wayne Duvall
David Aaron Baker
Scott Winters
Tom Kemp
Rick Avery
Kevin DeCoste
Stephanie Atkinson
Elizabeth Dings
Jennifer Nichole Porter
Joe Stapleton
Frank Ridley
Paul Sparks
Gabrielle Popa
Peter Epstein
Nico Evers-Swindell
Bill Thorpe
David J. Curtis
|
|
|
|
|
|
|
Kilde: Nordisk Film
|
Når far mister
Det siges, at det værste en forælder kan opleve, er, at miste sit barn. Måske netop derfor er det et tema, der på mange punkter er blevet radikaliseret på film. Instruktøren Martin Campbell trækker igen denne smertefulde problematik frem og skaber en komprimeret film på baggrund af en prisvindende BBC-miniserie fra 80'erne, som han kuriøst nok også har instrueret.
Når far sørger
Thomas Craven (Mel Gibson) er tidligt på den. Han virker nervøs, spændt og spejdende. Han har grå stænk i håret, dybe furer i ansigtet og sørgmodige øjne. Kvinden, Emma (Bojana Novakovic), som kommer ham i møde, er hans datter. Hun har sat sit hår ungdommeligt op i en hestehale, hun skal fremstå frisk og energisk. Men overfladen snyder, for hun skjuler en nagende uro, en stærk tvivl, en tyngende angst. En angst, som bliver filmens hovednøgle. Far og datter ses ikke så tit, siden hun er flyttet fra Bostons traditionelle kvarterer til Massachusetts mere frivole omgangsformer - eller sådan lader det til. For naturligvis er hendes nye hjemstavn ikke placeret øst for paradis, men meget langt fra edens have. Noget lugter rædsomt råddent. Og da Emma bliver brutalt myrdet lige uden for farens hus, bliver også Thomas' liv splittet og splintret.
Det viser sig, at den virksomhed, som Emma arbejdede for, beskæftiger sig med farlig og faretruende atomkraft, hvis samarbejdspartnere og handelsmæssige forgreninger strækker sig helt ind til toppen af amerikansk politik. Thomas, som meget behændigt arbejder som kriminalbetjent, transformerer sig nu fra rolig strisserfar til rablende ravagefar, hvis primære dynamo bliver at indfange og eliminere sin datters mordere.
Når far bliver vred
Man kan argumentere for, at selvtægtsfilm i almindelighed og denne film i særdeleshed til dels er manipulerende i sit udgangspunkt, eftersom den berører et så smertende og tabuiseret emne, at sympatiaksen med den sørgende og destruktive Thomas Craven nærmest er etableret på forhånd. Man kan ganske enkelt ikke lade være med at føle noget så voldsomt med Thomas' tab og efterfølgende hævntogt forklædt som sober efterforskningsarbejde, at dette fikserede empatiske forbindelsesled bliver selve fundamentet for seerens indlevelsesevne.
Edge of Darkness søger at udnytte denne potentielle medfølende engagement hos seeren, bl.a. i flere flashback-scener, hvor Thomas' emotionelle bånd til datteren beskrives sentimentalt og forudsigeligt. Selv om disse scener er både ment som uddybende sekvenser om forholdet mellem faderen og datteren og som en følelsespræget håndsrækning til seeren, fungerer de alligevel ikke. Bagtanken virker for intenderet og gør derved handlingen forceret. Filmen udhuler hermed sit eget vigtigste handlingsdrive - Thomas' betingelsesløse kærlighed til Emma. Eftersom dette bånd ikke bliver fremstillet autentisk nok, forpasser filmen også sin chance til ægte indlevelse. Når filmens øvrige plot er karakteriseret ved for mange heterogene elementer, som forvirrer og irriterer mere, end de befordrer, bliver det samlede indtryk af filmens dramaturgi usammensat og derfor uvedkommende.
Når far flipper ud
Mel Gibson står igen foran kameraet for første gang i syv år, men han spiller en træt mand på en trættende måde. Selv om han har lagt mimikken i det, han har tolket som de rigtige folder, er hans spillestil for distanceret og omstændeligt til at rokke ved og rykke i mig. Sagt på moderne vis - han faker noget så skandaløst. Hans præstation vidner mere om kedeligt rutinearbejde end fuldkommen indføling med karakterens væsen.
Filmens øvrige cast fungerer derudover mest som strategisk opfundne papfigurer, der mangler både psykologisk dybde og menneskelig nuancering. De agerer snarere som livløse, endimensionelle brikker i en overlagt handlingsmæssig idé. Dette berøver dem desværre menneskelige egenskaber - de er hver især en funktion, ikke et troværdigt individ - og efterlader mig som seer tom for indtryk. Jeg kan kun fremhæve og rose Ray Winstone i rollen som Jedburgh, en småfilosofisk og godhjertet fixer - han er historiens mest interessante sidekick, og hvor ville jeg dog ønske, at filmen havde handlet om ham.
Når far forløser
Edge of Darkness er en grundlæggende skizofren oplevelse, for hvad vil filmen egentlig? Afspejle en faders frygtelige tab og legitimere personlig domsafsigelse? Vise, at onde mænd altid går i sort og helst tjener mere end gennemsnitsrigmanden? Trøste os med, at retfærdighed sker fyldest, selvom helten ender hinsides? Beats me. Måske det er konsekvensen af, at man laver en miniserie om til en film - for mange aspekter presses sammen på for lidt plads, og diffus historiefortælling opstår. Filmen aktiverer hverken min tænketank eller opildner mit følelsesliv. Når det væsentlige, altså hverken hjernen eller hjertet er med, fremstår selve filmen uvæsentlig.
|
|
|
|
|
Medlemmerne anbefaler
|
|
|
|
Da Vinci Mysteriet
På en stille og fredelig aften sker der et mord på Louvre Museet i Paris. Dette mord er ...
|
|
|
|
|
Kongekabale
Tre uger før folketingsvalget kommer lederen af landets største parti ud for en ulykke. Den ...
|
|
|
|
|
Taken
Liam Neeson spiller Bryan, en tidligere CIA-agent og overbeskyttende skilsmissefar til ...
|
|
|
|
|
Blood Diamond
Historien foregår i 1990'erne i Sierra Leone, hvor borgerkrigen raser. Under et fængselsophold ...
|
|
|
|
|
|