|
|
|
|
Instruktør
|
|
|
|
|
|
Skuespillere
|
|
David Strassman
|
|
|
|
One man (and 4 puppets) show
Bugtaleri er en spøjs kunstart. Nogle synes, at dukkerne er skræmmende. Andre er vildt imponerede over, hvordan man kan snakke uden at bevæge læberne. Mens andre igen ikke har noget særligt forhold til selve akten men bare ser det som en afart af stand-up.
Uanset hvad må man erkende, at det er umådeligt svært at holde publikums interesse fangen, når man står ene mand på en scene, hvor man er bundet til ét bestemt punkt. Hvilket i sagens natur er butalerens "lod".
Derfor er det dødlækkert at opleve, når det alligevel lykkes. Hvilket det desværre kun til dels gør for Strassman og co.
Strassman og slænget
David Strassman er som nævnt en erfaren herre udi i ventrolokvismen. Og dukken Chuck Wood er hans tro følgesvend. Han er en ubehøvlet, utilregnelig og uforbederlig lille dreng, ganske som bugtaleres hovedfigur plejer at være. Det er imidlertid langt fra Chuck, der holder showet oppe, men nærmere "birollerne" og samspillet mellem dem alle.
Ted E. Bear er en nuttet, blød bjørn, der måske ikke er velsignet med høj intelligens, men til gengæld har han et stort hjerte og en sød tand - han er ganske enkelt knuselskelig skøn.
Kevin the Alien er en blå Ur-anus beboer, der ufrivilligt har det med at afsøre rummændenes planer om at overtage jorden og gøre menneskeheden til slaver.
Allersjovest er dog den mindste rolle, bæveren Sid Arthur, der er til audition for at afløse Chuck pga. en uheldig handel med rumvæsnerne involverende stakkels Ted. Sid er oven ud fjollet, har en enestående tør humor og Strassman formår på imponerende vis at få ham til at virke mere som en tegnefilmfigur end en bamse med hul i ryggen.
Haltende handling
Men Chuck er som nævnt hovedfiguren, og den røde tråd i showet er hans brændende ønske om at blive til en rigtig dreng som hans store idol Pinocchio. Han har både plan A, B, C og X, som vi alle bliver indført i - og det er ikke småting!
Desværre er Chuck ikke bare det mindste sympatisk - han er til gengæld forudsigelig og dermed lidt kedelig, og siden hovedparten af showet indeholder netop ham, er der desværre passager, der er meget lidt sjove.
Se og Hør
Når der til gengæld er flere af dukkerne/bamserne på scenen af gangen, og Strassman er i diskussion med flere ad gangen, bliver du en lille smule imponeret af hans evne til at skifte stemme og snakke for dem alle - somme tider tilsyneladende uden vejrtrækningspauser!
Dét, og det trods alt sjove persongalleri, gør Strassmans show seværdigt, især hvis du har en forkærlighed for bugtalere.
Ekstramateriale
De små, ekstra ting er der gjort en smule mere ud af end sædvanligt. Du får 3 kortere klip af live optrædener - bl.a. et ustyrlig morsom et, hvor Ted E. Bear lærer at lave knock-knock jokes.
Et par kortfilm samt et interview med David Strassman (og Chuck).
Desuden en lille samling bloopers og et par skjulte indslag, som du selv må finde på DVD'en.
Et lille minus er, at udgivelsen kun er undertekstet på hollandsk. Der benyttes nu primært ret simpelt engelsk, som er let at forstå, men ind imellem går enkelte ord tabt i de konstante stemmeføringsskifter.
|