|
|
|
|
Der er ikke noget at Hulke over i denne bombastiske og farveladelækre omgang Grønt Raseri Version 2.0
|
|
|
|
|
|
|
|
|
Instruktør
|
|
|
Louis Leterrier
|
|
|
Skuespillere
|
|
Edward Norton
Liv Tyler
Tim Roth
|
|
|
|
|
|
|
Kilde: United International Pictures
|
Anden omgAng Hulk
Det er kun fem år siden, vi sidst så Verdens Værste Raseriudbrud, Hulken, på det store lærred, men de fleste har sikkert glemt Ang Lees live-action udgave af den amerikanske tegneserie, og dem der ikke har, ville ønske, at de havde.
Det kan lyde nedladende, for Lees fortolkning af Marvel-figuren var jo ingenlunde ringe - den var faktisk psykologisk sofistikeret og sine grafiske rødder uhyre (selv)bevidst, ligesom Eric Bana i hovedrollen bestemt havde pondus.
Og alligevel ...
At smede mens Jernmanden er varm
Alligevel var filmen slet, slet ikke, hvad tegneserieelskerne og det generelle publikumssegment på 14-årige drenge havde forventet. Når man bruger sine frokost- og bumsecremepenge på en billet til Hulk, vil man nemlig ikke se eksistentiel identitetskrise og metafilmkunst; man vil se Bulder & Brag.
Altså exit Ang Lee, og Hulken selv blev lagt i den raserigrønne mølpose.
Indtil nu. For tegneserieselskabet Marvel er nemlig for nylig selv begyndt at producere film, og i filmbranchen er det bare om at smede, mens Iron Man er varm. Altså enter Louis Leterrier - instruktøren bag de to tåbelige men forrykt underholdende Transporter film - og Edward Norton i rollen som Bruce Banner/Hulken.
Spænd sikkerhedsselen ...
You wont like me when Im Ang Lee I mean angry!
The Incredible Hulk er altså én del fortsættelse én del genopfindelse af Hulk-figuren, så vi skal ikke igennem en lang oprindelseshistorie igen. Heldigvis. I stedet begynder filmen i overhalingsbanen, hvor en allerede gen-toptunet Bruce Banner (Norton) i fem år har holdt sig skjult for sine forfølgere.
Den unge mand bor i skyggerne i Brasiliens slum, men en dag kommer den amerikanske hær - personificeret i General Ross (en dejligt autoritær William Hurt med et ordentligt 80er pornooverskæg og en fedtet cubaner i kæften) - alligevel på sporet af ham, og så går den vilde og vanvittige menneskejagt over stok og brasilianske hustage.
Bruce Banner kommer dog til sidst i kontakt med sin indre Hulk, og efter at have delt grønne håndmadder ud til højre og venstre undslipper han kommandosoldaterne, anført af senede og sammenbidte Emil Blonsky (britiske Tim Roth).
Grønne fingre
Banner beslutter sig for at vende tilbage til USA og sit gamle universitet for at lede videre efter den kur, eller modgift, som én gang for alle kan udradere hans indre monster. Her falder han atter for sin gamle flamme Betty Ross, general Ross datter, som vil hjælpe ham i hans søgen.
Men det hjælper altså røv og Ruko, når General Ross, besat af tanken om at udnytte Hulkens DNA til militære formål, overtaler Emil Blonsky til at nedsvælge en lille DNA-cocktail, som transformerer soldaten til den mastodonte og vederstyggelige(!) The Abomination.
Og så er der ellers lagt i brændeovnen til Titanernes Kamp, når de transformerede Banner og Blonsky tager tretten runder i ringen om verdensmesterskabet i super-mega-sværvægt ...
Ska du ha tæsk?!
Hvad forlanger man af en Hulk film? Er det fængende aspekt en splittet hovedperson med identitetsproblemer og traumer? Måske ligger fascinationen i en eksamination af selve vredens anatomi? Eller vil man bare se en stor, vred grøn mand uddele megatæsk til assorterede Bad Guys?
Hvis man hælder mest til sidstnævnte, er der ingen som helst tvivl om, at The Incredible Hulk leverer varen. Og lidt til.
Hvilket både er filmens styrke og dens svaghed.
For det har tydeligvis været Marvels intention at give Hulk fans alt det, de ikke fik, da Ang Lee og Eric Bana i 2003 leverede den langt mere cerebrale fortolkning af figuren. Derfor har nuancerne og de fine fornemmelser fået eftersidning, og i stedet har actionelementet fået lov til at indtage størstedelen af rampelyset.
Og mens filmen faktisk kun har tre actionsekvenser, så er de hver især ganske lange (det endelige opgør er knap og nap tyve minutter langt), samtidig med at filmen er fortalt i et hæsblæsende tempo, selv når der ikke står action på menuen.
Så adrenalinjunkierne får bestemt smæk for skillingen.
Guns, guns, guns!
Måske lidt for meget smæk. For nok er actionscenerne er helt forrykt Over The Top fantastiske med masser af forrygende computergenererede billeder og pulsforøgende underlægningsmusik, men bulder og brag alene gør ikke en film underholdende.
Jovist er det både overdrevet og overdrevet underholdende når Hulk bruger en gaffeltruck som kasteskyts, når han slukker en kæmpe ildebrand med trykbølger fra et klap, samt når han river en politibil midt over og bruger de to halvdele som boksehandsker!
Ligesom der er drengerøvsspas at hente i det massive militære opbud, som forgæves prøver at nedlægge Hulk samt i opgøret mellem Den Grønne Gut og hans onde kombattant, Emil Blonsky/Abomination.
Men desværre er den massive action(over)dosis altså også The Incredible Hulks problem.
En (Le)terrier med bid i
Dels fordi Hulk ligner det, han er, nemlig en computeranimation. Selvfølgelig er Mr Green sindssygt flot lavet (om end han overhovedet ikke ligner Edward Norton) og det samme er Blonsky-uhyret Abomination (uanset at designet minder lidt om en blanding mellem en dorsk leguan og en 80-årig bibliotekar), så teknisk set er der ikke en finger at sætte på herlighederne.
Men alligevel ender den omfattende computeranimation altså med at lægge en dæmper på entusiasmen. For det er bare ikke specielt neglebidende at se en stor computereffekt kæmpe mod en anden stor computereffekt. Så selvom klimakssekvensen er stor, STØRRE, STØRST, er den desværre imponerende frem for medrivende.
Filmens to første tempofyldte actionsekvenser har dog bestemt flere højdepunkter, og især når instruktør Louis Leterrier får lov til at vise tænder, både med hensyn til fantasifulde indfald og kamerature, mærker man hvilken forrygende film, The Incredible Hulk kunne have været.
Norton Anti-virus
Devisen er altså action før mennesker, action før historie, action før sammenhæng. Fair nok, men det er bare ærgerligt, når man har en skuespiller af Edward Nortons kaliber til at udfylde Hulkens udtrådte sko. For den coole karakterskuespiller har om nogen vist sig som en mester udi dobbeltroller (Primal Fear, The Score osv.), men her er den ene del af den komplicerede dobbeltrolle jo altså udfyldt af et computerprogram.
Nortons Bruce Banner kommer derfor - helt absurd - til at virke endimensional, og der er altså ikke meget indre drama at komme efter her i en ensidig og entydig søgen efter en kur på den Grønne Syge.
Edward Norton er selvfølgelig aldrig dårlig, men her er han langt fra vanlig standard.
Liv Tyler prøver at udfylde rollen som Betty, Banners Fortabte Kærlighed, men det var nok et sideplot, filmskaberne skulle have overvejet en ekstra gang. For i de scener, hvor den forholdsvis unge skuespillerinde er med, er The Incredible Hulk i overhængende fare for at implodere. Papkasser har leveret bedre skuespilpræstationer, end hvad Tyler sviner os til med her.
Både William Hurt og Tim Roth er dog heldigvis mænd for at injicere trivialiteterne med lidt gravitas, og i filmens sidste akt dukker Tim Blake Nelson op ud af det rene ingenting som forskeren Samuel Sterns og stjæler helt og aldeles showet i en herligt excentrisk præstation.
Det er herligt og giver filmen et tiltrængt komisk boost.
Men ellers er der ikke overdreven megen humor - hverken frivillig eller ufrivillig - at komme efter i den ganske seriøse Hulk anno 2008.
Den Tilstrækkelige Hulk
Hvis du er 14 år, og har en våbenfetish, er The Incredible Hulk noget nær årets absolut bedste film. Er du derimod i slutningen af teenageårene eller - gisp! - på den forkerte side af de 20, er det nok mere tvivlsomt, om du overgiver dig betingelsesløst.
For der skal efterhånden - heldigvis - mere end eksplosioner og flotte computereffekter til at imponere os, og når alt kommer til alt, har 2008-udgaven af Hulk desværre ikke meget andet at byde på. Men det er den åbenbart selv tilfreds med.
Længe leve selvtilstrækkeligheden.
Så The Incredible Hulk gør det, den skal. Hverken mere eller mindre. Den Tilstrækkelige Hulk ville nok have været en mere passende titel.
Bruce Banners indre Grønne Monster kommer frem, hver gang hans puls overstiger 200 slag i minuttet. Men bare rolig, kære publikum, under filmen kommer din puls aldrig over 60.
|
|
|
|
|
Medlemmerne anbefaler
|
|
|
|
Batman Begins
Efter det brutale mord på hans forældre rejser den desillusionerede industri-arving Bruce Wayne ...
|
|
|
|
|
Iron Man
Han er en af de vigtigste våbenproducenter i verden, en genial opfinder og lidt af en playboy. Hvad ...
|
|
|
|
|
Gladiator
På grund af jalousi vil den kommende romerske kejser Commodus myrde general Maximus og hans ...
|
|
|
|
|
The Dark Knight
I The Dark Knight fortsætter Batman (Christian Bale) krigen mod kriminaliteten i Gotham ...
|
|
|
|
|
National Treasure
Arkæologen og eventyreren Ben Gates (Nicolas Cage) er på jagt efter verdens største og mest ...
|
|
|