Rene hjerter

Rene hjerter Del
Kriss kan ikke se forskel på virkelighed og fiktion. Han er besat af den gamle, danske film Rene Hjerter og da han slipper ud fra institutionen, beslutter han sig for at opsøge filmens hovedperson. Det bliver en skæbnesvanger rejse.
Anmeldt af:
Morten Faurby Østergaard
29.03.2007
Medie:
Ekstra materiale:
Rene hjerter




Instruktør
Kenneth Kainz
Skuespillere
Anders Matthesen
Morten Suurballe
Laura Bro
Lisbeth Dahl
Andrea Vagn Jensen
Helle Hertz
Tammi Øst
John Martinus
Peder Holm Johansen
Claus Flygare
Kriss har hele sit liv været besat af den gamle, danske, sort/hvid film Rene Hjerter. Filmen er tydeligt delt op i det gode og det onde, og Kriss ser verden igennem de samme firkantede øjne. Filmens hovedperson Linda, er en pige med mange trængsler og Kriss identificerer sig med hende, men bliver også forelsket i hende. Da han øjner muligheden for at stikke af fra anstalten, griber han den.

Verden er ikke skabt til en af Kriss' kaliber. Sammen med vennen Willy beslutter han sig for at opsøge Linda, der også er Ulla. Dette bliver en begivenhedsfuld rejse ud i en verden, som de to venner ser som sort og hvid. De efterlader en række af uhyggelige misforståelser bag sig og politiet starter en menneskejagt på de to venner, der bare gerne vil møde den berømte Linda. Livet er hvad man gør det til, og Kriss vil gøre det til noget helt specielt.

En firkantet verden
"Livet er hvad man gør det til", siger Linda i den sort/hvide film. Og det er temaet igennem hele Kenneth Kainzs film, der netop handler om skildringen af hvordan du ser verden. Kriss, flot spillet at Anders "Anden" Matthesen, har en tydelig idé om hvad der er godt og hvad der er ondt. Men da han bliver konfronteret med den virkelige verden, vendes hans verdensbillede på hovedet.

Intet er som han troede, hvilket resulterer i, at han ser verden som ond og sig selv som god. Kainz bygger videre på dette verdensbillede, og Kriss' karakter udvikler sig igennem filmen, men han indser aldrig hvordan verden virkelig hænger sammen og her kommer Lindas replik ind igen. Livet er hvad man gør det til. Altså alt efter hvis øjne du ser ud af, så ser du en ny verden. Almindelige mennesker ser Kriss som en trussel, men det er kun fordi, de ikke forstå hans verden.

Konfrontationer
Filmen bygger på en bog af Kim Fupz Aakeson, der bl.a. har skrevet manuskripterne til film som Den eneste ene, Anklaget og Prag. Det interessante ved hans personer er, at de alle har mange sider, de ved det bare ikke selv. De er styret af handlinger, der er ude af deres kontrol, og igennem hele filmen kæmper Kriss netop for selv at få kontrollen.

Komikeren og entertaineren Anders Matthesen er trukket i sine seriøse bukser. Han har fået god mulighed for at udvikle sit talent igennem figuren Kriss, der har seriøse identitetsproblemer. Matthesen viser en imponerende seriøs side, og selvom personen han spiller, mildt sagt er mentalt ustabil, så giver han Kriss en varm charme, der netop får dig til at se ham som helten i fortællingen, selvom ingen andre af filmens personer gør det.

Vurdering
Rene Hjerter er en dramatisk fortælling om at finde sig selv og kæmpe for sit verdensbillede. Den fungerer som et nyt pust til dansk film, der i længere tid har været ved at drukne i lystspil og socialrealisme. Filmen er original og med sin blanding af gammel og ny film, fortæller den en kompliceret handling på en ligetil facon og det virker. Anders Matthesens karakter er i centrum og han går igennem verden som en anti-helt, alle kan identificerer sig med. Summa summarum: En varmt anbefalelsesværdig film.

Ekstramateriale
- Den gamle film: Rene Hjerter
- Trailer
- Teaser Trailer

Som ekstramateriale følger en sammenklipning af "den gamle" danske film Rene Hjerter. Filmen varer et lille kvarter, på trods af at Kriss i spillefilmen, siger at den varer 74 minutter. Det er en udmærket idé, at give dig mulighed for at se filmen i hele sin længde, men der mangler stadig noget mere materiale om tankerne bag selve spillefilmen.

Billede
16:9 Anamorphic 2.35:1 Letterbox

Lyd
Dolby Digital 5.1


Køb "Rene hjerter" hos iMusic
Køb "Rene hjerter" hos Gucca
Køb "Rene hjerter" hos CoolShop
Køb "Rene hjerter" hos CDON.COM

Relaterede nyheder
21.06.2007 - Festivals & Priser
Dansk film i fokus på Taipei Film Festival
27.03.2007 - Festivals & Priser
5 priser til danske film
12.03.2007 - DVD & Blu-ray nyt
Rene Hjerter på DVD den 13. marts
06.02.2007 - Festivals & Priser
Robert priser 2007
26.01.2007 - Festivals & Priser
Göteborg Film Festival 2007
Køb filmen her
Medlemmerne anbefaler
Taxa
Taxa
Taxa er en dansk tv-serie, der handler om livet på en lille københavnsk taxa-central, Krone-Taxa. ...
Kongekabale
Kongekabale
Tre uger før folketingsvalget kommer lederen af landets største parti ud for en ulykke. Den ...
Der Untergang
Der Untergang
Vinder af Bavarian Film Awards og nomineret til Oscar for bedste udenlandske film, er DER UNTERGANG ...
Million Dollar Baby
Million Dollar Baby
Den anmelder roste film "Million Dollar Baby" er instrueret af Clint Eastwood og vinder ...
The Godfather
The Godfather
En af tidernes største klassikere om mafia-familen Corleone. Familien Corleone er en stor, ...